i Flyvevåbnet

Oversergent – Moduler – AU Organisation og arbejdspsykologi

Som studerende opnår du at udvikle din en evne til at forstå og forholde dig til det strategiske lederskabs processer, vilkår, dimensioner og perspektiver og som ligeledes magter at formidle denneAU OOA forståelse såvel opad som nedad i organisationen. Dette anses som et vigtigt led i at kunne varetage en funktion på oversergent niveau.

Formål

At den studerende gennem refleksion over praksis og teori udvikler sin forståelse af organisationslivets / arbejdspsykologiens processer og problemstillinger og derved kan tage professionelt del i løsningen af organisatoriske opgaver og problemstillinger.

Læringsmål

Viden og forståelse

  • Skal inden for organisations- og det arbejdspsykologiske område eller i et bredere perspektiv på området have udviklingsbaseret viden, teori, praksis om struktur, processer, kultur, organisering, motivation og trivsel
  • Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå områdets anvendelse af teori og metode inden for fagområdet

Færdigheder

  • Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det ledelsesmæssige område
  • Skal kunne vurdere praksisnære organisatoriske problemstillinger og anvise justeringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser
  • Skal kunne formidle praksisnære organisatoriske og arbejdspsykologiske problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

  • Skal kunne indgå i/eller håndtere udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser indenfor det organisatoriske og arbejdspsykologiske område
  • Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i relation til organisatoriske rammer og muligheder
  • Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til den organisatoriske praksis
  • Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis indenfor det organisatoriske og arbejdspsykologiske område
  • Skal i kraft af indsigt på et styrket grundlag kunne bidrage til organisatorisk samarbejdsprocesser og dermed til organisatorisk målopfyldelse

Indhold

  • Organisatoriske grundelementer og sammenhænge i nutidens og fremtidens globale og lokale spektra
  • Organisationsstruktur
  • Styringsprocesser i private- og offentlige virksomheder
  • Organisationskultur
  • Arbejdspsykologi
  • Motivation i arbejdslivet
  • Trivsel og arbejdsmiljø
  • Team og individer
  • Metodeteori med fokus på dataindsamling og metode

Eksamen

Mundtlig prøve med udgangspunkt i et individuelt kort projekt, med ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Med kort projekt menes, at projektet samlet set maksimum må være på 8 normalsider svarende til 8 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Det korte projekt indgår med en helhedsvurdering som en del af bedømmelsen.

Varighed

Akademimodulet er samlet set rammesat til 10 uger med 8 tilstedeværelsesdage ved AFTC fordelt over 4 blokke, samt 30 minutters mundtlig eksamen. Den resterende tid indeholder distancelæring ved siden af havende tjeneste.

Optagelseskrav

  • Deltaget på introduktionsdag ved AFTC

Niveau

Niveau 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring

ECTS

10 ECTS-point